BBQ-kødboller med fyldig salat og tomatsalsa
Ingredienser
- 1 pose quinoa
- 1 tomat
- 1 løg
- 1-2 fed hvidløg
- 1 bundt koriander
- 1 hjertesalat
- 1 brev BBQ-krydderiblanding
- 1 pakke hakket oksekød
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
Sæt vand over til quinoa. Skyl grøntsagerne og korianderen.
Kom quinoaen i en gryde, overhæld med 1 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoaen under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.
Skær tomaten i tern. Pil løg og hvidløg. Skær løget i små tern, og pres hvidløget. Pluk og hak korianderen. Del salaten i grove både.
Vend tomattern sammen med koriander og halvdelen af hvidløget. Smag til med et nip BBQ-krydderi, salt og peber.
Rør kødet med løg, resten af hvidløget, BBQ-krydderi, salt og peber. Form det til kødboller på størrelse med valnødder.
Varm 1 tsk. olivenolie op på en pande, og steg kødbollerne ved god varme i 5-6 min., til de er gyldne og gennemstegte. Krydr evt. med ekstra BBQ-krydderi, salt og peber.
Anret salatblade i en dyb tallerken, og top med quinoa, krydrede kødboller og tomatsalsa.