Søg
Menu
Fav.
Favoritter

BBQ-kødboller med fyldig salat og tomatsalsa

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose blandet quinoa
  • 1 bakke cherrytomater på gren
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 bundt koriander
  • 1 hjertesalat
  • 1 brev BBQ-krydderiblanding
  • 1 pakke hakket oksekød

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa. Skyl grøntsagerne og korianderen.

Quinoa og tomatsalsa
  1. Kom quinoaen i en gryde, overhæld med 2 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoaen under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

  1. Skær cherrytomaterne i halve eller kvarte. Pil løg og hvidløg. Skær løget i små tern, og pres hvidløget. Pluk og hak korianderen. Del salaten i grove både.

  1. Vend tomattern sammen med koriander og halvdelen af hvidløget. Smag til med et nip BBQ-krydderi, salt og peber.

BBQ-kødboller
  1. Rør kødet med løg, resten af hvidløget, BBQ-krydderi, salt og peber. Form det til kødboller på størrelse med valnødder.

  1. Varm 2 tsk. olivenolie op på en pande, og steg kødbollerne ved god varme i 5-6 min., til de er gyldne og gennemstegte. Krydr evt. med ekstra BBQ-krydderi, salt og peber.

Servering

Anret salatblade i dybe tallerkener, og top med quinoa, krydrede kødboller og tomatsalsa.

-