BBQ-kylling stegt med peberfrugt, søde kartofler, quinoa og majskolbe
Ingredienser
- 1 pose blandet quinoa
- 2 røde peberfrugter
- 1-2 fed hvidløg
- 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
- 1 bæger søde kartofler i tern med timian
- 1 brev BBQ-krydderiblanding
- 2 majskolber
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Sæt vand over til quinoa og majs, og skyl quinoaen samt alt grønt.
Kom quinoaen i en gryde, overhæld med 4 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoaen under låg i 10 min., og lad den efterfølgende trække i 5 min. under låg.
Skær peberfrugterne i tynde skiver. Pil hvidløget, og hak det fint.
Varm 4 tsk. olie op på en sauterpande eller almindelig pande, og brun kyllingen i 3 min. på hver side. Læg den til side på en tallerken.
Tilsæt peberfrugt, hvidløg og søde kartofler fra bægeret, og steg det på panden i ca. 3 min.
Læg kyllingen mellem grøntsagerne på panden, og krydr det med salt og BBQ-krydderi. Dryp med 5-6 spsk. vand, og lad det hele simre under låg ved middel varme i 5 min.
Træk de grønne yderblade af majskolberne, og knæk hver majs over på midten. Kog majsen i saltet vand i ca. 4 min. Afdryp.
Servér BBQ-kylling og grønt med quinoa og majskolbe.