Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Belugalinser med spinat og smilende æg

1 personer

Ingredienser

  • ½ pose belugalinser
  • ½-1 fed hvidløg
  • 1 bakke æg
  • 1 broccoli
  • 1 løg
  • 1 bundt babyspinat
  • 1 mini-agurk
  • 1 stængel bladselleri
  • ½-1 rød chili

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

Belugalinser er smukke og smager fantastisk. De har navn efter den smukke, sorte og eftertragtede beluga-kaviar. Farven på belugalinserne nedbrydes dog ved kogning, og linserne bliver mere mørkegrønne end sorte.

Linserne smager virkelig godt, især når de krydres tilstrækkeligt. Spar endelig ikke på salt og syre, og marinér dem, imens de er varme, så optager de bedre smagene.

Husk - til i morgen

Sæt ½ pose sorte bønner (50 g) i blød i rigeligt koldt vand, og opbevar dem på køl til i morgen.

Inden du går igang

Sæt vand over til linser, æg og broccoli. Skyl grøntsagerne og chilien.

  1. Skyl linserne i koldt vand, og pil hvidløget.

  1. Kom linserne i en gryde med kogende, usaltet vand (1 del linser til 2½ dele vand). Pres hvidløg i, og kog i ca. 20 min. Dræn overskydende vand fra, og smag til med salt.

Smilende æg
  1. Kog æggene smilende, 6-7 min. Køl dem derefter i koldt vand. Pil æggene, og skær dem i halve.

Belugalinse-salat
  1. Del broccolien i små buketter, skræl stokken, og skær den i mindre tern. Pil løget, og skær det i både. Pluk babyspinat groft. Snit bladselleri og snackagurk i tynde skiver, og snit chilien fint.

  1. Varm panden op, tilsæt 1 tsk. olie, og steg broccoli og løg i 3-5 min., til det er let mørt.

  1. Kom linserne i en rummelig skål, og smag til med salt, eddike og chili. Tilsæt babyspinat, bladselleri, agurk samt stegt broccoli og løg, og vend godt rundt.

Servering

Anret linsesalaten i en skål, og top med smilende æg.

-