Bibimbap – koreansk-inspireret rice bowl med stegt æg, grønt og gomadressing
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- 1 rødløg
- 1 pak choy
- Alle de gule gulerødder
- 1 bakke æg
- 1 brev gomashio
- 1 pose gomadressing
Tjek at du selv har
- Olie (fx sesam- eller olivenolie)
- Salt
- Sukker
- Eddike (fx æble- eller lagereddike)
I dag skal du lave bibimbap – en koreansk ret der består af ris, lynstegte grøntsager og et stegt æg. Bibim betyder "blandet", og bap betyder "ris".
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Skær rødløg i tynde både. Snit pak choy groft. Skræl gule gulerødder i tynde flager med en skrællekniv.
Kom eddike [1/2/3p: 1 dl | 4p: 2 dl], vand [1/2/3p: ½ dl | 4p: 1 dl] og sukker [1/2/3p: 2-3 spsk. | 4p: 4-5 spsk.] i en lille gryde. Kog op, til sukkeret er opløst. Kom halvdelen af gulerødderne i, og lad dem simre i ca. 1 min. Tag gryden af varmen
Varm en pande op, tilsæt olie. Spejl æggene, til hviden har sat sig, og blommen stadig er blød, ca. 5 min. Kom æg på en tallerken.
Varm panden op, tilsæt olie, og steg pak choy og resten af gulerødderne i 2-3 min. Tilsæt rødløgsbådene, og steg i 1-2 min.
Anret ris, og anret stegt grønt og æg ovenpå. Top med gomashio og syltede gulerødder. Dryp med gomadressing.