Bibimbap med krydret tempeh, mukimamebønner og tamaridressing
Ingredienser
- 1 pose brune jasminris
- Halvdelen af gulerødderne
- 1 forårsløg
- 1 bundt new zealand-spinat
- 1 bundt thaibasilikum
- 1 pakke tæmpeh-tern i koreansk-inspireret BBQ-marinade
- 1 brev tamari-sojasauce
- 1 pose mukimamebønner
Tjek at du selv har
- Olie (fx sesam- eller olivenolie)
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx risvin- eller hvidvinseddike)
I dag skal du lave bibimbap – en koreansk ret der består af ris, lynstegte grøntsager og fx tempeh. Bibim betyder "blandet", og bap betyder "ris".
Sæt vand over til ris, og skyl risene samt al grønt.
Sæt risene over i 4 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 35 min.
Skær gulerødderne i tynde skiver, og snit forårsløget fint. Snit spinaten groft – snit evt. tykke stilke lidt finere. Pluk basilikummen.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg tempeh-ternene ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 3-4 min.
Rør en dressing af tamari, 2-3 spsk. olie og 1-2 tsk. eddike.
Varm en anden pande op, tilsæt olie, og steg gulerødderne ved høj varme i 1-2 min. Tag dem af panden, og kom dem på en tallerken.
Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg spinaten 2-3 min., til den er mør. Krydr med sort peber, tag også den af panden, og kom den på en tallerken.
Varm panden op en sidste gang, og steg mukimamebønnerne 2-3 min. Krydr med sort peber.
Anret risene i dybe tallerkener, og top med små bunker af gulerødder, spinat, mukimamebønner og tempeh. Drys med forårsløg og thaibasilikum, dryp med tamaridressing, og servér.