Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Bigoli-pasta med spicy tomatsauce og mozzarella

Bigoli-pasta med spicy tomatsauce og mozzarella

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 grano de oro-løg (finthakket)
  • 3 fed hvidløg (finthakket)
  • 1 flaske mosede tomater
  • ½-1 chili (finthakket)
  • 2 pakker bigoli-pasta
  • 1 bakke grønne bønner (delt 1-2 gange – enderne nippet)
  • 1 bakke cherrytomater (i kvarte)
  • 2 pakker mozzarella (brudt i mindre stykker)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: I denne uge får du superfrisk mozzarella fra det italienske mejeri La Treccia, som ligger i Rødovre. Det er et fantastisk håndformet produkt, lavet på ren, dansk jerseymælk. Smagen er så ren som at drikke et glas kold mælk. Hvis du vil have en friskere mozzarella, må du lave den selv!

1. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

2. Varm lidt olie op i en pande eller sauterpande, og sauter løget og hvidløget klart og blødt, ca. 2 min.

3. Sæt vand over til bønner og pasta, fx i en elkedel.

4. Hæld de mosede tomater på panden med løget, og lad saucen småsimre i 5-10 min. Smag til med finthakket chili, salt og sort peber.

5. Kom bigoli-pastaen i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog pasten al dente, 5-6 min.

6. Kom bønnerne i en anden gryde med 2-3 dl kogende, saltet vand i bunden, og damp dem under låg, ca. 4 min. Afkøl bønnerne i koldt vand, og afdryp dem godt.

7. Kom de dampede bønner i en skål, og vend dem med kvarte cherrytomater, lidt eddike, olivenolie, havsalt og sort peber.

8. Afdryp mozzarellaerne, og bryd dem i mindre stykker med hænderne.

Servering
Dræn vandet fra pastaen, vend den med tomatsaucen, og anret pastaen i dybe tallerkener. Top med mozzarella, og spis bønnesalat til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her