Biryani af brune ris med sprødstegte vadas og agurke-myntesalat
Opskrift
Ingredienser
-
2 løg
-
1 rød lamuyo-peber
-
1 brev tandoori-krydderiblanding
-
1 portion udblødte ris (udblødt på dag 2)
-
1 agurk
-
½ citron
-
2 bægre blend selv-plantefars (røde linser, masala, søde kartofler)
-
Resten af pæretomaterne
-
1 pose rosiner
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
Sådan gør du
Inden du går i gang: Sæt vand over til biryani, og skyl grøntsager og mynte.
Biryani
1. Pil løgene, halvér dem, og skær dem i tynde strimler. Skær også peberfrugten i tynde strimler.
2. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg løg og peberfrugt sammen med tandoori-krydderiet i 3-4 min.
3. Dræn vandet fra risene. Tilsæt de udblødte ris, 2 tsk. salt og 8 dl vand til gryden. Bring det i kog, og lad simre under låg i 25-30 min. Lad biryanien trække i 5 min.
Agurke-myntesalat og vadas
4. Skær agurken i tern. Pluk og snit mynten. Kom begge dele i en skål. Pres citronsaften over, og tilsæt 2-3 spsk, olivenolie og lidt salt.
5. Tilsæt 1-2 spsk. olivenolie til hvert bæger med blend selv-plantefars, og blend det direkte i bægeret med en stavblender.
6. Varm en pande op, tilsæt en gavmild mængde olie, og sæt skefulde af farsen på panden. Tryk dem let flade, og steg dem sprøde og gyldne i 7-8 min. i alt.
7. Skær i mellemtiden tomaterne i tern. Rør tomat og rosiner i biryanien, efter den har trukket, og smag til med salt.
Servering
Anret biryani i skåle, og top med sprødstegte vadas, agurk og mynte.