Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Vil du have mere fleksibilitet, når det kommer til at sammensætte ugens menu? Så er vores nye FreestyleKasse måske noget for dig. Vores kokke sammensætter kassens indhold med gode, økologiske råvarer - du bestemmer menuen.

Biryani med shiitake-svampe, ingefær og kokos

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 bakke shiitake-svampe
  • 4-5 cm ingefær
  • 1 løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • Alle frilandstomaterne
  • ½-1 brev tikka-karrypasta
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 lime
  • ½ agurk
  • 1 brev ristet sesam

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx risvin- eller hvidvinseddike)
Køkkentips

Du har fået både en grøn citron og en lime med i din kasse. Er du i tvivl om, hvorvidt du står med en lime eller en citron, kan du tjekke ved at kradse lidt i skallen og dufte til den.

Husk - til i morgen

Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne, kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 35-40 min. Kog uden låg de første 10 min. Kassér kogevandet, og opbevar bønnerne på køl til dag 4.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris. Skur ingefæren, børst evt. svampene fri for jord, og skyl grøntsagerne og limen.

Brune jasminris og grøntsager
  1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 5 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 35 min.

  1. Del shiitake-svampene i grove stykker, og riv ingefæren fint. Pil løg og hvidløg. Hak løget groft, og skær hvidløget i tynde skiver. Skær tomaterne i grove tern, og halvér limefrugten.

Biryani
  1. Varm ½ dl olie godt op i en gryde. Tilsæt shiitake-svampene, og svits dem i 2-3 min., til de er flot brunede.

  1. Tilsæt ½-1 brev tikka-karry til svampene, og steg det i 1-2 min., til det dufter skønt.

  1. Skru lidt ned for varmen, og tilsæt løg, hvidløg og ingefær. Sautér det hele i 2-3 min., til løget er klart i farven.

  1. Tilsæt tomattern og 1-2 dl vand, kog op, og lad retten simre i 4-5 min., til den tykner let.

  1. Kom kokosmælken i gryden, og lad det simre i yderligere 5-6 min. Smag biryanien til med salt, limesaft og evt. mere karry.

Råsyltede agurker
  1. Skær imens agurken i tynde skiver, og vend dem med sesamfrø, 2-3 tsk. eddike og lidt salt.

Servering

Anret risene i dybe tallerkener eller skåle, kom biryanien henover, og servér de råsyltede agurker til.

....
Idékassen