Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Blå kartoffelpizza og grønkålssalat med æble og kerner

1 personer

Ingredienser

  • Alle de blå congo-kartofler
  • 1 kvist rosmarin
  • 2 fed hvidløg
  • 1 pizzadej
  • 1 bundt grønkål
  • 1 æble
  • 1 pose solsikkekerner

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Mel (fx hvedemel)
Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C, og tag pizzadejen ud af køleskabet. Skyl grøntsagerne, æblet og rosmarinen.

Pizza
  1. Skær kartoflerne i tynde skiver, fx på et mandolinjern. Pluk bladene af rosmarinkvisten, og hak dem groft. Riv eller pres hvidløget, og bland det med 2-3 spsk. olivenolie.

  1. Rul pizzadejen ud på et stykke bagepapir drysset med lidt mel.

  1. Pensl pizzadejen med hvidløgsolie, og fordel kartoffelskiverne på bunden. Top med rosmarin, og krydr med salt og sort peber.

  1. Bag pizzaen gylden og sprød i ovnen, 12-15 min.

Grønkålssalat
  1. Rib grønkål fra stokken, og snit den fint. Kom den i en skål, og kram den med lidt salt.

  1. Skær æblet i tynde både, og vend dem med 1-2 spsk. eddike.

  1. Rist kernerne 4-5 min. i ovnen eller 2-3 min. på en tør pande.

  1. Fordel æbler og kerner over grønkålen, og dryp med olivenolie. Kværn sort peber over salaten.

Servering

Skær pizzaen i trekanter, og nyd den med grønkålssalaten til.

-