Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Blød polenta med hytteost, fennikel og babyløg

Blød polenta med hytteost, fennikel og babyløg

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • Alle de løse gulerødder (i grove stykker)
  • 3 babyløg (pillet)
  • 2 poser polenta
  • 1 fennikel (i tynde skiver, fx på et mandolinjern)
  • 1 citron (skallen revet, resten halveret)
  • ½ bundt bredbladet persille (hakket groft)
  • 1 bæger hytteost

Tjek at du selv har

  • havsalt
  • olivenolie
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Du har både fået almindelige løstpakkede gulerødder samt et bundt gulerødder med top med i din kasse i denne uge. I dag skal du bruge de almindelige gulerødder uden top.

HUSK
Til i morgen:
 Hæld iblødsætningsvandet fra de sorte bønner, og kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand. Kog bønnerne i 30-45 min., til de er møre.

1. Sæt vand over til gulerødder og polenta, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsagerne, citronen og persillen som angivet i ingredienslisten.

3. Kom 1 dl kogende vand i en gryde, og tilsæt gulerødder, løg, salt og 1 spsk. olie. Damp grøntsagerne under låg i 4-5 min.

4. Kom imens 1 liter kogende vand i en anden gryde, og tilsæt lidt salt. Drys polentaen i, rør godt, og kog polentaen glat og cremet, 4-5 min. Smag til med salt, rigeligt peber og lidt olivenolie, og spæd evt. til med lidt mere vand, hvis polentaen er for tyk.

5. Vend fenniklen med citronskal og -saft, persille og 1 spsk. olivenolie. Smag til med salt og peber.

Servering
Servér den bløde polenta toppet med fennikelsalat, dampede gulerødder og løg, og kom en stor klat hytteost ovenpå.

-