Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Blød polenta med kødsauce og rosmarin samt grøn salat

3 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 3 pæretomater
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 pakke hakket oksekød
  • 1½ pose polenta
  • 1 salat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx balsamico eller æbleeddike)
Køkkentips

Polenta er en majsgrød, som spises i Italien på samme måde som pasta og med samme typer af lækre saucer og/eller stegte grøntsager. Polenta tager kun få minutter at tilberede, og efter spisetid ligger den dejligt mættende i maven uden at være for tung. Husk at smage polentaen grundigt til med både salt og friskkværnet peber. Jeg spæder gerne til med lidt ekstra vand inden servering, hvis grøden virker tyk – den stivner meget hurtigt på tallerkenen, så det er bedst, hvis den er lidt blød ved anretningen.

Husk - til i morgen

Hæld iblødsætningsvandet fra kidneybønnerne. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 35-40 min. Kog uden låg de første 10 min. Kassér kogevandet, og opbevar bønnerne på køl til dag 4.

Inden du går igang

Sæt vand over til polenta, og skyl alt grønt.

Kødsauce med rosmarin
  1. Pil løget og hvidløget, og hak det fint. Skær tomaterne i tern. Træk nålene af rosmarinen, og hak dem fint.

  1. Varm 1 spsk. olie op i en gryde, og steg løget og kødet i ca. 3 min.

  1. Tilsæt hvidløg, tomat og rosmarin, vend godt rundt, og lad det hele simre under låg i 5 min. Spæd evt. til med lidt vand, så konsistensen er saftig og saucet.

Blød polenta
  1. Drys polentaen i en gryde med 7½ dl kogende vand, rør godt rundt, og kog den glat og cremet under låg ved svag varme i 4-5 min. Rør flere gange undervejs, og spæd evt. til med lidt mere vand, hvis polentaen er kogt for tyk (se køkkentip). Smag til med salt og peber.

Grøn salat
  1. Bryd salaten i grove stykker. Kom den i en skål, og dryp med 1 spsk. olivenolie og 1-2 spsk. eddike. Krydr med salt og peber, og vend godt rundt.

Servering

Anret polentaen i dybe tallerkener, og top med kødsaucen. Nyd salaten til ved siden af.

Idékassen
-