Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bløde tacos med mør gris, bønnemos, pink kraut, chili og koriander

2 personer

Ingredienser

  • 1 pakke mexicansk-inspireret pulled pork
  • 1 karton kogte kidneybønner
  • 1 løg
  • 1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 lime
  • 1 grøn chili
  • 1 rødløg
  • 1 bundt koriander
  • 1 pakke majstortillas
  • 1 bæger slawmix (spidskål/pink kraut)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Inden du går igang

Skyl grøntsager, koriander og lime.

Mør gris og bønnemos
  1. Kom pulled pork i en gryde, og varm det op ved svag varme under låg i 8-10 min. Træk kødet fra hinanden med 2 gafler inden servering.

  1. Dræn lagen fra kidneybønnerne, og skyl og afdryp dem. Pil løget, og hak det.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg bønner og løg ved middel varme i 5-6 min., til løgene er bløde og gerne let brunede. Tilsæt buena vista-krydderiet og ½ tsk. salt, og steg i yderligere 1 minuts tid.

  1. Blend de stegte bønner til en glat mos, fx med en stavblender, og vend creme fraichen i. Halvér limen, og smag bønnemosen til med salt og lidt limesaft.

Toppings og majstortillas
  1. Skær resten af limefrugten i både, og skær chilien i ringe. Pil rødløget, og skær det i smalle både. Hak korianderen groft, og anret det hele i små skåle til servering.

  1. Stænk majstortillaerne med et par dråber vand, og lun dem ganske kort på en tør pande.

Servering

Stil det hele på bordet, og fyld tortillaerne med mør gris, bønnemos samt pink kraut og kål fra bægeret med slawmix. Top med rødløg, koriander og chili, og dryp med limesaft. Fold de bløde tacos sammen, og nyd dem med fingrene.

-