Bløde tacos med ost, bønner, blommer og tomat
Ingredienser
- Alle blommerne
- ½ pose gulerødder
- ½ spidskål
- 1 løg
- Alle cencara-tomaterne
- 1 pakke kogte sorte bønner
- 1 pakke majstortillas
- 1 pose revet goudaost
- 1 bæger creme fraiche
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Tænd ovnen på 200 °C, og skyl frugt og grønt.
Skær blommer over på midten, fjern stenen, og skær frugtkødet i tynde skiver. Riv gulerødder groft, og snit spidskål helt fint. Kom det hele på et stort fad til servering.
Pil og hak løg fint. Skær tomater i tern.
Varm lidt olie op på en pande, og steg tomater hårdt af i 2-3 min. Skru lidt ned for varmen, tilsæt løg og kogte bønner, og steg det hele sammen i 2-3 min.
Mos tomater og bønner let sammen, fx med et piskeris, og krydr med salt og sort peber.
Fordel imens tortillas på en bageplade med bagepapir, og drys revet ost over. Varm dem i ovnen i 2-3 min., til osten er smeltet.
Kom en stor skefuld bønnemos på tortillas, og top med blommer, gulerødder og spidskål. Slut af med en klat creme fraiche.