Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Bløde tacos med refried beans og avocado

1 personer

Ingredienser

  • 1 hvidløgsfed
  • 1 rødløg
  • ½ rød peberfrugt
  • ½ pose kogte hvide bønner
  • 2-3 spsk. tomatpuré
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • ½ rød batavia-salat
  • ½ avocado
  • 1 pakke majstortillas

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Evt. hotsauce

Sådan gør du

Inden du går igang

Skyl alt grønt. Find evt. en brødrister frem til majstortillas.

Refried beans
  1. Pil og hak hvidløg samt halvdelen af rødløget fint. Skær peberfrugt i små tern a ca. 1x1 cm.

  1. Varm 1 tsk. olie op i en gryde, og sautér løg, hvidløg og peberfrugt i 3-4 min., uden det tager farve.

  1. Tilsæt kogte bønner, og steg dem med i 3-4 min. Kom 2-3 spsk. tomatpuré ved, og vend det hele godt sammen. Krydr med lidt buena vista-krydderi.

  1. Hæld ¼-½ dl vand ved, og kog det hele igennem i 2 min.

  1. Knus bønnerne groft med et piskeris, og smag til med salt, peber og evt. lidt mere buena vista-krydderi.

Grønt
  1. Skær den sidste del af rødløget i tynde halve ringe. Snit salat fint. Skræl og udsten avocado, og skær avocadokødet i mundrette tern.

Majstortillas
  1. Varm majstortillas i 1-2 min. på hver side på en brødrister eller på en tør pande. Hold dem evt. lune i et rent viskestykke indtil spisetid.

Servering

Top de lune majstortillas med refried beans, salat, rødløg og avocado. Kom evt. et par dråber hotsauce på, hvis du har det stående.

-