Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Blomkålsrösti med kartofler og cremet slaw

1 personer

Ingredienser

  • ½ stykke hærvejsost
  • 200 g blomkål
  • 1 æg
  • 1 brev nigellafrø
  • 150 g kartofler
  • 1 bæger slawmix (grønkål/gulerod/spidskål)
  • ½ bæger yoghurt naturel 0,4 %
  • 1 bundt kinesisk purløg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Køkkentips

Hvis du ikke har en foodprocessor eller minihakker, kan du rive blomkålen groft eller hakke den meget fint, inden du rører den med ægget i en skål.

Hvis du gerne vil have din blomkålsrösti mere sprød, kan du vende den efter 20 min. og bage den 10-15 min. på den anden side.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl alt grønt.

Blomkålsrösti
  1. Riv osten, og skær blomkålen i mindre stykker. Blend blomkålen med osten og et æg, fx i en foodprocessor (se køkkentip). Krydr med salt og peber, og vend nigellafrøene i blandingen.

  1. Læg et stykke bagepapir på en bageplade, og pensl det let med ½ tsk. olie. Tryk blomkålsblandingen ud i en cirkel a ca. 1½ cm tykkelse.

  1. Bag blomkålsröstien i 20-25 min., til den er fast og gyldenbrun (se køkkentip). Tag den ud af ovnen, og løsn den fra bagepapiret med en paletkniv.

Ovnkartofler
  1. Halvér kartoflerne, og vend dem med 1 tsk. olie i et ovnfast fad. Bag dem gyldne og møre i ovnen, 20-25 min., og krydr med lidt salt.

Cremet slaw
  1. Vend slawmixet med yoghurten i en skål, og smag til med salt og peber. Klip purløget.

Servering

Anret blomkålsröstien på en tallerken, og top med cremet slaw og purløg. Nyd ovnkartoflerne til.

-