Bøf med avokado/ramsløg salsa og grillet peberfrugt med mandler
Opskrift
1 personer
Ingredienser
-
Hakket chili
-
½ bundt ramsløg
-
125 g peberfrugt
-
olivenolie
-
1 bøf
-
1 avocado
-
250 g kartofler
-
Evt. en smule flydende honning
-
salt
-
40 g mandler
-
Salt og peber
-
200 g tomater
-
æbleeddike
Sådan gør du
VerdensKassen til 1 person i 4 dage
Uge 1412 - dag 4
Rist mandlerne på en tør. Varm pande. Lad dem køle en smule og hak dem groft.
Skrub kartoflerne og skær dem i grove stykker og rist dem i olie på en varm pande, til de er gyldne og møre. Skær peberfrugten i tern og kom den med på panden de sidste 2 minutter. Krydr begge dele med salt og dryp med en smule eddike og drys med mandler lige inden servering.
Skær tomaterne i tern, flæk avokadoen, fjern stenen og tag kødet ud med en ske. Skær avokadoen i tern og vend tomater, avokado, hakket ramsløg, chili efter behag og olie og eddike sammen og smag til med salt og evt. en smule honning.
Steg bøffen i olie på en brandvarm pande, den skal bare lige have farve. 1-2 minutter på hver side. Krydr den med salt og peber og servér straks bøf med salsa og kartofler.