Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bønner i tomatsauce med nye pastinakker og æg

3 personer

Ingredienser

  • 2 rødløg
  • 2 hvidløgsfed
  • 2 palermo-peberfrugter
  • 1 portion kogte sorte bønner
  • 1 flaske mosede tomater
  • Alle pastinakkerne
  • 1 bakke æg

Tjek at du selv har

  • Olie (fx raps- eller olivenolie)
  • Salt
Køkkentips

Denne ret kan gøres til en mellemøstlig shakshuka ved at smage til med fx spidskommen, koriander, lidt kardemomme, lidt kanel og cayennepeber. Eller blot en mellemøstlig krydderiblanding, hvis du har. Du kan også sætte en chilisauce på bordet, til dem der vil have det lidt spicy.

Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Bønner i tomatsauce
  1. Pil rødløg og hvidløg. Skær hvidløgene i tynde skiver og rødløgene i smalle både. Skær peberfrugterne i strimler.

  1. Varm en stor pande op, tilsæt olie, og steg hvidløg, rødløg og peberfrugter i 4-5 min., til det er mørt.

  1. Tilsæt de kogte bønner, 1 tsk. salt og de mosede tomater til panden, og lad det simre i 8-10 min., til det er kogt godt sammen.

Pastinakker og æg
  1. Skrub imens pastinakkerne, og flæk dem på langs.

  1. Varm endnu en pande op, tilsæt olie, og steg pastinakkerne i 8-10 min. ved middel varme, til de er møre og gerne let gyldne. Krydr med salt.

  1. Slå æggene ud i panden med bønner og tomatsauce. Læg evt. låg på, og lad retten simre videre i 5-6 min., til hviderne har sat sig, og blommerne er lune.

Servering

Anret bønner i tomatsauce på tallerkener, fordel æggene, og spis pastinakkerne til.

-