Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Børnenes maddag: Okseburger med røget paprika-creme og ovnkartofler

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye danske kartofler
  • 1 kvist rosmarin
  • Halvdelen af frilandstomaterne
  • 1 rød hjertesalat
  • 1 madagurk
  • 1 rulle oksefars med grøntsager
  • 1 pakke burgerboller med kartofler
  • 1 pose røget paprika-creme

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Frilandstomater har et tykkere skind, der gør dem mere modstandsdygtige. De ser lidt rynkede ud, men det har intet med friskhed eller smag at gøre.

I dag er de voksne sendt ud af køkkenet. Hjælp kun, hvor det er nødvendigt, eller hvis du bliver spurgt – ellers er oprydning og opvask efter måltidet dagens opgave for de voksne.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt.

Ovnkartofler
  1. Skær kartofler i tynde, ensartede både. Vend dem med lidt olivenolie på en bageplade med bagepapir. Pluk og drys rosmarin over kartoflerne. Krydr med salt, og bag dem i ovnen, til de er gyldne og møre, 20-25 min.

Grønt
  1. Skær tomat i skiver, og del salat i blade. Skræl evt. madagurk, og skær i skiver.

Burgerbøffer og burgerboller
  1. Form farsen til burgerbøffer.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kødet, til det er gyldent og gennemtilberedt, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber undervejs.

  1. Varm burgerboller i ovnen i 4-5 min.

Røget paprika-creme
  1. Rør røget paprika-creme med vand [2/3/4p: 2-3 tsk. | 5p: 3-4 tsk.], til den er let flydende.

Servering

Flæk burgerbollerne, og smør med røget paprika-creme. Fyld med salat, tomat, agurk og burgerbøf, og spis ovnfritter til.

-