Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Boghvedenudler med glaserede bønner, pak choy og satsuma-mandarin

2 personer

Ingredienser

  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 stykke ingefær
  • 1 satsuma-mandarin
  • 1 roséløg
  • Resten af gulerødderne
  • 1 pak choy
  • 1 pakke boghvedenudler
  • Resten af de kogte sorte bønner
  • 1 pose teriyaki-glaze

Tjek at du selv har

  • Olie (fx kokos- eller olivenolie)
  • Salt
  • Evt. soja
Køkkentips

Skrællen på ingefær er ganske tynd, så hvis du ikke gider at skrælle den, kan du fint lade være! Bare skyl den grundigt, så der ikke er noget jord på.

Inden du går igang

Sæt vand over til nudler, og skyl frugt og grønt.

Klargøring af grønt
  1. Pil og riv hvidløg fint. Riv ca. 1 spsk. ingefær fint (se køkkentip). Kom hvidløg og ingefær i samme skål, og riv skal fra mandarin i. Halvér mandarin, og pres halvdelen af saften i skålen.

  1. Pil og skær løg i smalle både. Flæk og skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Skær pak choy i smalle strimler.

Nudler
  1. Kom nudlerne i spilkogende, saltet vand. Bring vandet tilbage til kogepunktet, og sluk så for varmen. Lad nudlerne trække i ca. 10 min. Dræn vandet fra, og vend nudlerne med lidt olie.

Grønt
  1. Varm olie op i en wok eller på en stor pande, og steg løg, gulerødder og pak choy ved høj varme i 2-3 min.

  1. Skru ned til middel varme, og tilsæt indholdet af skålen med mandarinsaft samt lidt salt eller evt. soja, hvis du har. Steg i yderligere 1-2 min., og bland det med nudlerne i en stor skål.

Glaserede bønner
  1. Varm endnu en pande op, tilsæt olie, og steg de kogte sorte bønner i 2-3 min., til de er gennemvarme. Skru ned på lavt blus, og tilsæt teriyaki-glaze og resten af mandarinsaften. Lad det glasere ind om bønnerne i 1-2 min., og smag til med fx salt eller evt. soja.

Servering

Anret nudler og grøntsager i skåle, og spis glaserede sorte bønner til.

-