Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
× Bliv medlem og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Boghvedepandekager med pastinakker, spinat og linser

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose belugalinser
  • Alle pastinakkerne
  • 1 bundt spinat
  • Alle cocktailtomaterne
  • ½ løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 pakke boghvedepandekager
  • 1 bæger creme fraiche

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Smør
Køkkentips

Hvis du synes, det er for besværligt at folde firkanter af boghvedepandekagerne, kan du også bare folde dem på midten som en omelet og stege dem sprøde på begge sider.

Inden du går igang

Sæt vand over til linser, og skyl linserne og grøntsagerne.

Linser
  1. Kom linserne i kogende, usaltet vand, og kog dem i 15-20 min. Dræn vandet fra, og smag til med salt.

Stegte pastinakker
  1. Skrub pastinakkerne, og skær dem i mindre tern. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg pastinakkerne ved middel varme, til de er gyldne, 4-5 min.

  1. Snit imens spinaten groft, og skær tomaterne i kvarte. Pil løget, og skær det i tynde både. Pil hvidløgene, og skær dem i tynde skiver.

  1. Tilsæt spinat, løg og hvidløg til panden med pastinakker, og steg videre, til løgene er møre, 2-3 min.

  1. Afdryp linserne, og kom dem og tomaterne på panden. Vend godt rundt i 1-2 min., smag til med salt og sort peber, og kom grønt og linser i en skål.

Fyldte boghvedepandekager
  1. Varm panden op igen, og tilsæt en lille klat smør samt en boghvedepandekage. Steg pandekagen i 1-2 min., til den er varm.

  1. Læg lidt grøntsagsfyld midt på pandekagen, og fold siderne ind over fyldet – fx med en paletkniv – så pandekagen danner en firkant med en stor åbning i midten (se køkkentip). Tag den af panden, og gentag processen med resten af pandekagerne.

Servering

Anret boghvedepandekagerne på en tallerken, og dryp med creme fraiche. Nyd evt. overskydende fyld til.

....
Idékassen