0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Boghvedepandekager med squash, løg og gedeost

Boghvedepandekager med squash, løg og gedeost

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½-1 rulle gedeost
  • 1 pose græskarkerner
  • ½-1 løg (halveret og i strimler)
  • 1-2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 squash (i små tern)
  • 1 pose spinat
  • ½ pakke boghvedepandekager
  • ½ citron

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du synes, det er for besværligt at folde firkanter af boghvedepandekagerne, kan du også bare folde dem på midten som en omelet og stege dem sprøde på begge sider.

1. Skyl og klargør grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten, og bryd gedeosten i mindre stykker.

2. Rist græskarkernene på en tør, varm pande, til de er gyldne og dufter dejligt. Hak derefter kernerne groft.

3. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg løg og hvidløg ved middel varme i 3-4 min., til løget er blødt og klart i farven.

4. Kom squashternene på panden, og steg i yderligere 1-2 min., til de er klare i farven. Tilsæt spinaten, og vend rundt, til den falder sammen, 1-2 min. Smag til med salt og peber. Kom grøntsagerne i en skål, og tør hurtigt panden af.

5. Varm panden op igen, og tilsæt en klat smør og en boghvedepandekage. Steg pandekagen i 1-2 min., til den er varm og sprød. 

6. Læg lidt grøntsagsfyld midt på pandekagen på panden, og top med lidt gedeost. Fold siderne ind over fyldet – brug fx en paletkniv – så pandekagen danner en firkant med en stor åbning i midten.

7. Steg pandekagen i yderligere 1-2 min., til gedeosten smelter lidt. Gentag med resten af pandekagerne.

Servering
Anret boghvedepandekager med squash og gedeost på en tallerken, dryp med citronsaft, og drys med græskarkerner.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her