Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Boller i karry med ris, æbletopping og gulerodssalat

3 personer

Ingredienser

  • 1 pakke hakket grisekød
  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 pose gul karrysauce
  • 1 æble
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 bæger gulerødder i strimler

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris samt frugt og grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.

Kødboller og karrysauce
  1. Sæt en gryde med en god mængde saltet vand i kog.

  1. Form kødet til små kødboller på størrelse med valnødder, og pochér dem i vandet, til de svømmer op til overfladen, 3-4 min.

  1. Kom imens karrysauce i en gryde (brug evt. den fra risene), og varm den stille og roligt op, 4-5 min.

Topping og gulerodssalat
  1. Skær æble i små tern. Pluk og snit persille groft.

  1. Vend gulerodsstrimler fra bægeret med halvdelen af persillen, og smag til med lidt eddike og en smule salt.

Servering

Anret ris på tallerkener, top med kødboller, og øs karrysauce over. Top med æble og persille, og servér gulerodssalat til.

-