Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Boller i karry med ris, gulerødder og persille

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 pose gulerødder
  • 1 løg
  • 1 bundt bredbladet persille
  • ½-1 brev mild indisk karry
  • 1 karton sødmælk
  • 1 pakke kødboller af gris

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Mel (fx hvedemel)
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.

Klargøring af grønt
  1. Skær halvdelen af gulerødderne i tynde skiver på skrå, og riv resten fint. Pil og skær løg i tynde skiver. Pluk og snit persille groft.

Karrysauce
  1. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg løg og gulerodsskiver med lidt madraskarry i 1-2 min. Tilsæt mel [1/2p: 1 spsk. | 3p: 1-2 spsk. | 4/5p: 2 spsk.], og steg videre i 1 min.

  1. Tilsæt vand [1/2p: 1-1½ dl | 3p: 2 dl | 4/5p: 3 dl] og sødmælk, og kog op, til saucen er tyknet, 1-2 min.

  1. Tilsæt kødboller, og lad saucen simre, til gulerødderne er møre, 3-4 min. Smag til med salt og evt. lidt mere madraskarry til sidst.

Gulerodssalat
  1. Vend revet gulerod med halvdelen af persillen, og smag til med lidt eddike.

Servering

Anret ris med boller i karry ved siden af. Drys med resten af persillen, og spis gulerodssalat til.

-