Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Spar 10% og få fri fragt. Bliv medlem af Aarstiderne Plus.

Boller i karry med ris og grønkål

2 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • ½ pose gulerødder
  • 1 æble
  • ½ bundt grønkål
  • 1 pose hvide basmatiris
  • 1 brev madraskarry
  • 1 rulle hakket gris med grøntsager

Tjek at du selv har

  • Havsalt
  • Sort peber
  • Smør
Køkkentips

Når du** pocherer**, koger du det, du skal pochere, op i (letsaltet) vand. Skru dernæst helt ned for varmen, så væsken ikke koger mere, og hold herefter en konstant temperatur på ca. 85 °C. Metoden er god til kødboller, fisk og æg.

Inden du går igang

Sæt letsaltet vand over til kødboller, og skyl risene samt frugt og grønt.

Grønt
  1. Pil og hak løget. Skræl gulerødderne, og skær dem i små tern. Skær æblet i tern. Rib grønkålen, snit den fint, og kom den i en skål til servering.

Ris
  1. Sæt risene over i 4 dl letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 14 min. Lad dem trække, til resten er klart.

Karrysauce
  1. Steg løg og gulerødder i smør, 2-3 min. Tilsæt karry og lidt havsalt, og steg videre i 1 min. Kom 2 dl vand samt æbleternene ved, og lad det simre i 10 min.

Kødboller
  1. Form 8 små kødboller, og pochér dem i letsaltet vand i 3-4 min., til de er gennemkogte (se køkkentip).

  1. Kom kødbollerne i karrysaucen, justér konsistensen med lidt af kogevandet, og tilsmag med havsalt og sort peber.

Servering

Servér boller i karry med de hvide ris, og top med rigeligt grønkål.

Idékassen
-