Boller i karry med ris og grønkål
Ingredienser
- 1 løg
- ½ pose gulerødder
- 1 æble
- ½ bundt grønkål
- 1 pose hvide jasminris
- ½-1 brev tikka-karrypasta
- 1 rulle hakket gris med grøntsager
Tjek at du selv har
- Havsalt
- Sort peber
- Smør
Når du** pocherer**, koger du det, du skal pochere, op i (letsaltet) vand. Skru dernæst helt ned for varmen, så væsken ikke koger mere, og hold herefter en konstant temperatur på ca. 85 °C. Metoden er god til kødboller, fisk og æg.
Sæt letsaltet vand over til kødboller, og skyl risene samt frugt og grønt.
Pil og hak løget. Skræl gulerødderne, og skær dem i små tern. Skær æblet i tern. Rib grønkålen, snit den fint, og kom den i en skål til servering.
Sæt risene over i 6 dl letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 14 min. Lad dem trække, til resten er klart.
Steg løg og gulerødder i smør, 2-3 min. Tilsæt karrypasta efter smag og lidt havsalt, og steg videre i 1 min. Kom 2-3 dl vand samt æbleternene ved, og lad det simre i 10 min.
Form 12 små kødboller, og pochér dem i letsaltet vand i 3-4 min., til de er gennemkogte (se køkkentip).
Kom kødbollerne i karrysaucen, justér konsistensen med lidt af kogevandet, og tilsmag med havsalt og sort peber.
Servér boller i karry med de hvide ris, og top med rigeligt grønkål.