Børnenes Maddag: Bolognese med pasta og tomatsalat med mozzarella
Ingredienser
- 2 hvidløgsfed
- ½ pose gulerødder
- 1 pakke hakket oksekød
- 1 kvist rosmarin
- 1 glas tomater med basilikum
- 2 tomater
- 1 bæger mozzarella
- 1 pose maccheroni
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Pil og skær hvidløg i tynde skiver (eller hak det fint). Skær gulerødder i mindre tern.
Varm olie op i en gryde, og brun kødet i 3-4 min., til det er gyldent. Hak lidt i kødet med en ske under stegningen, så det smuldrer let i gryden.
Tilsæt gulerødder, hvidløg og rosmarinkvist, og steg i yderligere 1-2 min. Tilsæt tomatsauce (2/3p: tilsæt også 1-2 dl vand), og giv det et opkog. Lad saucen simre, til grøntsagerne er møre, 8-10 min.
Skær imens tomat og mozzarella i tynde skiver.
Anret tomat og mozzarella lagvist på et fad, dryp med olivenolie, og krydr med lidt salt.
Kom pasta i en gryde med kogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 10 min. Hæld vandet fra.
Smag bolognese til med salt og peber, og fjern evt. rosmarinkvist.
Anret pasta, og top med bolognese. Spis tomatsalat til.