Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bolognese med squash, sorte oliven, selleritoppe og parmesan

Bolognese med squash, sorte oliven, selleritoppe og parmesan

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose pasta penne
  • ½-1 frisk hvidløg med top (skåret helt fint)
  • 1 squash (i tern)
  • 1 bæger bolognese
  • 1 glas sorte oliven
  • ½-1 bundt bredbladet persille (stilke skåret fint, blade skåret groft)
  • 1 bundt selleritoppe (skåret fint)
  • ½ citron
  • Resten af tomaterne (i tern)
  • 1 stykke parmesan

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: I dag skal du spise de fineste og velsmagende selleritoppe, der smager henad bladselleri, løvstikke, græs og søde ærter. De er dyrket i Sao Pedro do Sul i det nordlige Portugal. Avleren hedder Guilherme, og han leverer også vores new zealand-spinat, som vi bruger i alle vores måltidskasser.

Inden du går i gang: Sæt vand over til pasta, og find to gryder frem.

1. Sæt pasta over i en gryde spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente, 9-10 min.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne og persillen.

3. Opvarm en gryde, og sauter hvidløg og squash i olivenolie, 1-2 min. under omrøring.

4. Hæld bolognesen og ½ dl vand i gryden med hvidløg og squash. Lad det simre i 4-6 min.

5. Udsten en håndfuld oliven, og vend dem med bredbladet persille, selleritoppe og et godt dryp citronsaft. Smag til med en smule salt og sort peber.

6. Smag bolognesen til med salt og peber, og vend tomaterne i bolognesen.

Servering
Server pasta toppet med bolognese, og drys med skåret persille og selleritoppe. Riv parmesan udover.

-