Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Bolognese med tempeh og pasta samt salat med fennikel, selleri og appelsin

4 personer

Ingredienser

  • ½ bladselleri
  • 1 fennikel
  • 1 rødløg
  • 3 appelsiner
  • 2 bundter rucola
  • 1 pose conchiglioni-pasta
  • 2 bægre bolognese med tæmpeh

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx hvidvinseddike)
Køkkentips

I dag skal du have tempeh. Hverken kokken eller vores dygtige korrekturteam har overset en stavefejl – den danske producent staver deres tempeh med æ, fordi den er lavet af lokalt dyrkede lupinbønner og flækærter. Tempeh stammer oprindeligt fra Indonesien, hvor den traditionelt fremstilles af fermenterede bælgfrugter, særligt sojabønner, som dyrkes dér.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og find to gryder samt alle ingredienserne frem. Skyl grøntsagerne og appelsinerne.

Salat med fennikel, selleri og appelsin
  1. Snit bladsellerien i tynde skiver på skrå. Halvér fenniklen, og skær den i tynde skiver. Pil rødløget, og skær det i tynde skiver.

  1. Skær skællen af appelsinerne (det bliver mere saftigt end hvis de pilles), og skær dem i skiver eller tern.

  1. Hæld den appelsinsaft, som måske er løbet ud på skærebrættet, i en salatskål, og tilsæt 3 spsk. olivenolie og 2 spsk. eddike.

  1. Vend bladselleri, fennikel, rødløg, appelsin og rucola i dressigen, og smag til med salt og peber.

Pasta og bolognese med tempeh
  1. Kog pastaen al dente i saltet vand i ca. 10 min. Afdryp.

  1. Kom bolognese med tempeh i en gryde, varm forsigtigt retten op, og lad den simre under låg i 6-7 min.

Servering

Anret pastaen i dybe tallerkener, og top med tempeh i bolognese. Nyd salaten til ved siden af.

Idékassen