Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Bombay-krydret gris med ris, squashcreme og tomatsalat

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 squash
  • 1 tomat
  • ½ citron
  • 1 kotelet
  • ½-1 brev bombay-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra, og tag halvdelen af risene fra til dagens måltid. Gem resten til et andet valgtfrit måltid.

Squashcreme
  1. Pil og skær hvidløg i det tynde skiver. Riv squash groft.

  1. Varm en gryde med 1 tsk. olie op til middel varme, og sautér hvidløg i 20 sek., uden at det tager farve. Tilsæt squash, og sautér videre i 2-3 min.

  1. Skru ned for varmen, og lad squash simre i ca. 8 min. under låg. Rør af og til, og dryp evt. med 3-4 spsk. vand, hvis det ser ud til at brænde på. Lad squashen blive så mør, at konsistensen nærmest er cremet. Smag til med salt og peber.

Tomatsalat
  1. Skær tomat i tern, og riv lidt citronskal fint. Kom tomat i en skål, og vend med lidt citronskal, citronsaft, salt og peber.

Bombay-krydret gris
  1. Skær kødet i tynde skiver. Varm en pande op, tilsæt 1 tsk. olie, og steg kødet i ca. 4 min. i alt. Krydr med salt, peber og bombay-krydderi.

Servering

Anret squashcreme toppet med ris og bombay-krydret gris, og spis tomatsalat til. Hvis der er mere citron tilbage, kan du dryppe lidt over kødet.

-