Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Quinoa bowl med ovnbagte grøntsager, kylling og hvidløgsyoghurt

Quinoa bowl med ovnbagte grøntsager, kylling og hvidløgsyoghurt

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 pakker hele kyllingelår
  • 1 fennikel (i både a ½ cm)
  • 1 squash (i tern)
  • 2 rødløg (i både a ½ cm)
  • 2 kviste rosmarin (plukket)
  • 1 pose quinoa
  • Resten af tomaterne (i tern)
  • 1-2 fed hvidløg (presset)
  • 2 bægre yoghurt naturel 0,4 %

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)

Sådan gør du

1. Tænd ovnen på 220 °C.

2. Kom kyllingelårene på en bageplade med bagepapir, og krydr med salt og peber. Steg kyllingelårene i ovnen i 50-55 min., til de er gyldne og gennemstegte. Skru gerne op på grill de sidste minutter af stegetiden, så skindet bliver godt sprødt.

3. Skyl og klargør imens fennikel, squash, rødløg og rosmarin som angivet i ingredienslisten. 

4. Vend fennikel, squash, rødløg og rosmarin med 4 tsk. olivenolie, og krydr med salt og peber. Kom grøntsagerne med på bagepladen med kylling, når kyllingen har været i ovnen i ca. 20 min., og bag det med i den varme ovn de sidste 30 min. af kyllingens stegetid.

5. Sæt vand over til quinoa.

6. Skyl quinoaen grundigt. Kom den i en gryde, overhæld med 4 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoaen under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

7. Skyl og skær tomaterne i tern, og kom dem i en skål, hvor der også er plads til quinoa.

8. Pil og pres hvidløget. Rør yoghurten med hvidløg, og smag til med salt og peber.

9. Vend quinoaen i skålen med tomaterne, og smag til med et par dråber eddike.

10. Skær kyllingekødet fra benene inden servering.

Servering
Fordel quinoa med tomater og ovnbagte grøntsager i skåle, top med kyllingekød, og dryp hvidløgsyoghurt hen over.

-