Bowl med kuglehvede, champignon, søde kartofler, pak choi og tom yum-dressing
Ingredienser
- 1 lime
- 1 pose tom yum-paste
- 1 pak choy
- 2 søde kartofler
- 1 calçot-løg
- 1 bakke brune champignoner i skiver
- 1 pakke kogte kuglehvedekerner
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Evt. fiskesauce
- Evt. sukker
Kuglehvede er en kornsort som stammer fra Indien. Kornene er små og runde og meget velegnede at koge hele og servere som tilbehør på samme måde som ris, bulgur o.lign. Selvom kornet har et meget højt indhold af protein, er det ikke særlig velegnet til brødbagning.
Sæt vand over til kuglehvede, og skyl frugt og grønt.
Halvér lime. Rør tom yum-paste med limesaft og lidt olie i en lille skål. Smag evt. til med et par dråber fiskesauce, evt. lidt sukker og evt. salt og peber. Spæd til med lidt koldt vand, til dressingen er flydende (som tynd yoghurt).
Bræk bladene af pak choy. Snit den hvide stilk i skiver a ca. 1 cm tykkelse let på skrå, og snit de grønne blade i strimler på 2-3 cm.
Skræl de søde kartofler. Del dem på langs, og skær dem i skiver på ½ cm. Snit calçot-løg i skiver på ca. ½ cm.
Varm en stor pande eller wok op, tilsæt lidt olie, og steg de søde kartofler i 3 min. Tilsæt champignoner og pak choy, og steg i 3 min.
Tilsæt calçot-løg, og steg 1-2 min. Smag imens til med peber og lidt salt.
Kom kuglehvede i en gryde. Dæk akkurat med vand, og kog op. Lad kornene koge i 2-3 min., og afdræn.
Anret kuglehvede, og top med stegte grøntsager. Dryp med tom yum-dressing.