Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tomat-braiseret fennikel med torskefisk, salat og pesto-kartofler

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye danske kartofler
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 bæger pesto-kit (persille/spinat/solsikkekerner)
  • ½ citron
  • ½ fennikel
  • 1 frilandstomat
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • 1 rød hjertesalat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Edikke (fx vin- eller æbleeddike)
Køkkentips

Frilandstomater vil du kunne møde i kasserne frem til september, hvis ellers vejret opfører sig pænt. Tomaterne er mere intense i smag og duft end drivhustomater, og det gør dem fantastiske til al slags madlavning. Livet på friland gør, at de udvikler et lidt tykkere skind, så de bedre kan holde til regn, rusk og direkte sollys. Kampen med vind og vejr gør, at de somme tider kan være lidt rynkede at se på, men det skal du ikke tage dig af – det har intet at gøre med, hvor friske de er, eller hvordan de smager.

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl citron og alt grønt.

Pesto-kartofler
  1. Halvér evt. de største kartofler, så alle har nogenlunde samme størrelse. Kog kartofler møre under låg i saltet, kogende vand i 8-10 min. Sluk for varmen, og lad kartoflerne trække færdig i kogevandet i ca. 5 min. Hæld vandet fra.

  1. Pil det ene fed hvidløg, og skær det i mindre stykker. Kom hvidløg og ½-¾ dl olivenolie i pesto-kittet, og blend det til en grov pesto, fx med en stavblender direkte i bægeret. Riv skal af citronen, og halvér citron. Smag pesto til med lidt citronsaft og lidt salt.

Tomatbraiseret fennikel
  1. Halvér fennikel fra top til bund, og skær den i skiver a ca. 1 cm. Skær tomat i både. Pil det andet fed hvidløg og hak det fint.

  1. Varm lidt olie op i en sautérpande, og sautér fennikel i ca. 5 min. – det må gerne få lidt farve. Vend tomater og finthakket hvidløg sammen med fennikel, dryp med 2-3 spsk. vand, og bring det hele i kog. Krydr med fintrevet citronskal, peber og lidt salt.

  1. Krydr fisken med lidt salt og peber, og læg den ovenpå grøntsagerne i sautérpanden. Lad hele molevitten simre under låg i 7-8 min.

Salat og finish
  1. Bryd imens salaten i grove stykker, og kom i en salatskål. Dryp med lidt olie og lidt eddike, krydr med lidt salt og peber, og vend grundigt rundt.

  1. Vend kartoflerne med pesto [1p: 1-2 spsk. | 2p: 2-3 spsk. | 3p: ½-1 portion] lige inden servering.

  1. Dryp citronsaft over fisk og tomat-braiseret fennikel lige inden servering.

Servering

Spis torskefisk med tomatbraiseret fennikel og pesto-kartofler med salat ved siden af.

-