Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Ovnbagt kyllingelår med broccoli i tamari og sprød kålsalat

Ovnbagt kyllingelår med broccoli i tamari og sprød kålsalat

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pakke kyllingeoverlår
  • 1 sommerhvidkål (skåret papirtyndt, fx på et mandolinjern)
  • 1 chili (½ i ringe, ½ i tern)
  • 1 broccoli (stokken skrællet, resten delt i 4 gennem stok og blomst)
  • ½ brev tamari
  • 3-4 cm ingefær (fintrevet)
  • 2 fed hvidløg (most eller presset)
  • 1 pose græskarkerner

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennoter: I dag skal du lave en sprød salat af sommerhvidkål. Sommerens spæde hvidkål er skønt lysegrønne og sprøde, og er langt finere og har en mildere kålsmag end dens grove storebror, hvidkålshovedet. Nyd den!

Når du skal mose hvidløgsfeddene, så gør det mellem den flade side af kniven og dit skærebræt. Mos dem igennem flere gange, til de får en puré-agtig konsistens.

1. Tænd ovnen på 190 grader varmluft.

2. Vend kyllingen med en smule olivenolie, krydr med salt, kom den i et stort ildfast fad (gør plads til broccolien), og bag den gylden og mør i ovnen, ca. 25 minutter.

3. Skyl og klargør imens alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

4. Kom sommerkålen i en skål sammen med chiliringene og ¾ dl eddike. Knug kålen godt med hænderne, og krydr med havsalt og sort peber.

5. Vend de kvarte broccolier med lidt olivenolie, og kom dem i ovnen, når der er ca. 10 minutter tilbage af kyllingens stegetid.

6. Rør tamarien sammen med ingefær, hvidløg, eddike og chilitern i en stor skål. Krydr med havsalt og sort peber.

7. Rist græskarkernerne på en tør, varm pande, til de så småt begynder at 'poppe'. Hak dem groft, og vend dem i kålsalaten.

8. Vend den ovnbagte broccoli med tamaridressingen.

Servering
Nyd den skønne, aromatiske broccoli til de ovnbagte kyllingelår, og spis sprød kålsalat med græskarkerner til.

-