Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Brune ris med chipotle-krydrede bønner og guacamole

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 avocado
  • 1 rødløg
  • Alle tomaterne
  • 1 fed hvidløg
  • 1 lime
  • Resten af gulerødderne
  • ½-1 tørret chipotle-chili
  • 1 portion kogte kidneybønner
  • 1 dåse tomatpuré
  • ½ spidskål

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Sukker
  • Evt. spidskommen
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl risene samt frugt og grønt.

Ris
  1. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 35 min. Hæld overskydende vand fra.

Guacamole og tomater
  1. Skræl og udsten avocadoen, og skær avocadokødet i tern. Pil rødløget, hak halvdelen fint, og skær resten i smalle strimler. Skær tomaterne i små tern. Pil hvidløget, og pres det.

  1. Halvér limefrugten. Skær den ene halvdel i både, og kom dem i en skål til servering.

  1. Mos avocadoen, og rør en guacamole af avocado, finthakket rødløg, saften af ½ lime, 1-2 spsk. tomat og 1 spsk. olivenolie. Smag til med hvidløg, salt og peber.

  1. Smag resten af tomaterne til med salt og sukker.

Chipotle-krydrede bønner og kål
  1. Flæk gulerødderne på langs, og skær dem i tynde skiver. Hak chilien fint.

  1. Varm olie op på en pande, og steg kogte kidneybønner, gulerødder, strimler af rødløg og chili i 6-7 min., til gulerødderne er møre. Tilsæt tomatpuré og ½ dl vand, og smag til med salt, peber og evt. mere chili og spidskommen, hvis du har.

  1. Snit resten af kålen fint, hvis du ikke gjorde det på dag 2, og knug den med lidt salt i ½ minuts tid.

Servering

Fordel ris i skåle, og top med chipotle-krydrede bønner, tomater, sprød kål og guacamole. Dryp med limesaft.

-