Brune ris med dampet grønt og rød karrysauce
Ingredienser
- 1 pose brune jasminris
- Halvdelen af gulerødderne
- 2 bundter forårsløg
- 2 grønne peberfrugter
- 1 pose rød karrysauce
- 1 bundt koriander
- 1 brev gomashio
Tjek at du selv har
- Salt
- Evt. soja
Sæt vand over til ris og grøntsager. Skyl ris, grøntsager og koriander.
Sæt risene over i 7½ dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 35 min.
Skær gulerødder og forårsløg i mundrette stykker. Snit lidt af forårsløget helt fint, og gem det til servering. Skær peberfrugterne i tynde strimler.
Kom gulerødderne i en gryde med kogende, saltet vand (vandet skal dække 1-2 cm af grydens kant), og damp dem 2-3 min. under låg.
Tilsæt forårsløg, og damp videre i 1-2 min.
Hæld vandet fra de dampede grøntsager, og hæld den røde karrysauce over. Varm det op under omrøring i 4-5 min. Tilsæt peberfrugtstrimlerne de sidste par minutter, og smag til med salt eller soja.
Hak imens korianderen groft, og kom den i en skål til servering.
Fordel risene i skåle, og øs rød karrysauce med dampet grønt over. Drys med fintsnittet forårsløg, koriander og gomashio.