Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Brunet blomkålscremesuppe med ristede østershatte og solsikkekerner

Brunet blomkålscremesuppe med ristede østershatte og solsikkekerner

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 blomkål (delt i buketter gennem stokken)
  • 1 løg (i grove tern)
  • 2 fed hvidløg (groft hakket)
  • ½-1 brev bouillon
  • 2 poser solsikkekerner
  • 1 bakke østershatte (delt i mundrette stykker, uden stok)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber

Sådan gør du

1. Sæt vand over til suppen, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsagerne efter anvisning i ingredienslisten.

3. Varm lidt olie op i en rummelig gryde, og tilsæt blomkålsbuketterne. Steg dem let brune og karamelliserede, 5-6 minutter.

4. Kom løget og hvidløget i gryden, og steg videre ved lav varme i 2-3 minutter.

5. Hæld kogende vand på grøntsagerne, så det netop dækker. Tilsæt bouillonen, rør rundt, og lad grøntsagerne koge, til de er helt møre, ca. 15 minutter.

6. Varm imens en pande godt op, og rist solsikkekernerne, til de er gyldne og dufter herligt. Kom dem i en skål, og tør panden af.

7. Varm panden op igen, tilsæt lidt olie, og steg østershattene ved høj varme, til de får god stegeskorpe. Krydr med salt og sort peber.

8. Blend suppen glat med en stavblender, og smag til med salt og peber.

Servering
Anret blomkålssuppen i store skåle, og top med ristede østershatte og solsikkekerner.

-