Buddha bowl med avocado, quinoa, stegt peberfrugt, gulerødder og kakifrugt
Ingredienser
- 1 pose hvid quinoa
- Resten af gulerødderne
- 1 kakifrugt
- 1 avocado
- 1 rød peberfrugt
- 1 lime
- 1 brev ristet sesam
- 1 brev tamari-sojasauce
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa samt frugt og grønt.
Kom quinoa i en gryde, overhæld med kogende vand [1p: 2 dl | 2p: 3 dl | 3p: 4 dl | 4p: 5 dl | 5p: 6 dl], og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.
Skræl gulerødder i tynde flager med en skrællekniv, og læg dem derefter i en skål med koldt vand, så de bliver sprøde. Skær kakifrugt og avocadokød i tynde skiver. Skær peberfrugt i strimler, og halvér limefrugt.
Kom kakifrugt og avocado på et fad til topping.
Lun sesamfrø på en tør pande, til de dufter af ristet sesam, 2-3 min.
Rør ristet sesam med tamari, al limesaften og olie [1/2p: 2-3 spsk. | 3/4/5p: 4-5 spsk.].
Varm panden fra sesamfrø op igen, tilsæt olie, og steg peberfrugt ved høj varme, til den er brunet og mør, 2-3 min. Smag til med salt.
Anret quinoa, og top med små bunker af gulerødder, peberfrugt, avocado og kakifrugt. Dryp med tamarisauce.