Buddha bowl med avocado, quinoa, stegt peberfrugt, gulerødder og nektarin
Ingredienser
- 1 pose hvid quinoa
- Resten af gulerødderne
- Alle nektarinerne
- 2 avocadoer
- 1 rød peberfrugt
- 1 lime
- 1 brev ristet sesam
- 2 breve tamari-sojasauce
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa samt frugt og grønt.
Kom quinoa i en gryde, overhæld med 4 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.
Skræl gulerødder i tynde flager med en skrællekniv, og læg dem derefter i en skål med koldt vand, så de bliver sprøde. Skær nektarin i tynde skiver. Skræl og udsten avocado, og skær avocadokødet i tynde skiver. Skær peberfrugt i strimler, og halvér limefrugt.
Kom nektarin og avocado på et fad til topping.
Lun sesamfrø på en tør pande, til de dufter af ristet sesam, 2-3 min.
Rør ristet sesam med tamari, al limesaft og 4-5 spsk. olie.
Varm panden fra sesamfrø op igen, tilsæt olie, og steg peberfrugt ved høj varme, til den er brunet og mør, 2-3 min. Smag til med salt.
Anret quinoa, og top med små bunker af gulerødder, peberfrugt, avocado og nektarin. Dryp med tamarisauce.