Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Buddha bowl med finger lime, broccoli og peanutbuttersauce

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne mungbønner
  • 1 pose jordnødder
  • ½ mini-agurk
  • 1 bundt wasabina
  • ½ rød glaskål
  • 1 rødløg
  • 1 bundt koriander
  • ½ bundt mynte
  • 1 finger lime
  • 1 pose quinoa
  • 1 broccoli
  • 1 brev peanutbutter

Tjek at du selv har

  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Køkkentips

Finger lime, eller citruskaviar som den også kaldes, er en lille limefrugt der er fyldt med små syrlige perler af citrussaft. Den nemmeste måde at få perlerne ud på er ved at skære frugten midt igennem og trykke på enderne af hver halvdel, næsten som når man trykker saft fra en limefrugt.

Det kan godt lade sig gøre at koge quinoa og mungbønner sammen, men det kommer til at se lidt rodet ud, da quinoa som oftest får kogevand til at skumme. Smagen er fin, og det sparer en gryde, så du kan sagtens gøre det – tilsæt da quinoaen til mungbønnerne, når der er ca. 10 min. tilbage af kogetiden. Husk at bruge rigeligt kogevand.

Inden du går igang

Sæt vand over til mungbønner og quinoa, og skyl grøntsagerne, krydderurterne og frugten.

Mungbønner, jordnødder og grønt
  1. Skyl mungbønnerne i koldt vand. Kom dem derefter i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, ca. 30 min. Kog uden låg de første 10 min. Kassér kogevandet.

  1. Rist jordnødderne på en tør pande, til de er gyldne, og hak dem groft.

  1. Skær agurken i tændstikker eller mindre tern. Pluk wasabinaen, og snit den fint. Skær skrællen af glaskålen, og riv den groft. Pil rødløget, og skær det i tynde både. Snit korianderbundtet groft, pluk mynten, og snit også den groft. Halvér finger limen.

Quinoa, syltede rødløg og broccoli
  1. Skyl quinoaen grundigt. Kom den i en gryde (se køkkentip), overhæld med 1 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoaen under låg i 10-12 min.

  1. Vend rødløgsbådene med 2-3 tsk. eddike i en lille skål, og lad dem trække til spisetid.

  1. Skær broccolien i buketter, skræl stokken, og skær den i grove stykker. Varm panden fra jordnødderne op igen, tilsæt olie, og steg broccolien, til den er brunet og sprødmør, 4-5 min. Krydr med salt og sort peber undervejs.

Peanutbuttersauce
  1. Rør imens en sauce af peanutbutter, 1½-2 spsk. vand og 1-1½ tsk. eddike. Justér evt. konsistensen med lidt mere vand. Saucen skal være tyndtflydende.

  1. Vend quinoa og mungbønner sammen, og smag til med lidt salt.

Servering

Fordel mungbønner og quinoa i en dyb skål, og top med små bunker af koriander, mynte, agurk, revet glaskål, råsyltet rødløg, wasabina og stegt broccoli. Dryp med peanutbuttersauce, drys med jordnødder, og tryk perlerne fra finger limen ud over det hele.

-