Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Burger med bløde løg, tomat, jalapeño og pommes frites

Burger med bløde løg, tomat, jalapeño og pommes frites

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olie (fx vindruekerneolie)
  • salt
  • peber
  • sukker
  • eddike (fx lagereddike eller hvidvinseddike)
  • evt. mayonnaise, ketchup el. aioli

Sådan gør du

Køkkennoter: Vil du have ekstra snaskede burgere, kan du med fordel rive lidt parmesan eller anden god, fast ost over dine bløde løg det sidste ½ minut, de er på panden. Tøv heller ikke med at tilføje mayonnaise, aioli eller ketchup til din burger, hvis du har det i dit køkken.

Har du agurkesalat tilovers, kan den sagtens gemmes på køl i lagen i flere dage.


Inden du går i gang: Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alle grøntsagerne og chilien.

Agurkesalat
1. Kom 1 dl sukker og 1 dl eddike i en kasserolle, og kog det op, til sukkeret er opløst. Skær imens agurken i meget tynde skiver, fx på et mandolinjern.

2. Kom ½ dl iskoldt vand i lagen, og hæld lagen over agurkeskiverne. Krydr gavmildt med peber, og lad agurkesalaten trække til spisetid.

Pommes frites 
3. Vend fritterne med 1 spsk. olie, og krydr med salt. Bred dem ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem gyldne i ovnen i 15-20 min. Vend gerne rundt i dem 1-2 gange undervejs.

Bløde løg
4. Pil løgene, og skær dem i tynde skiver. Varm en stor pande op, tilsæt olie, og steg løgene i ca. 15 min., til de er gyldne og bløde. Krydr med salt.

5. Skær jalapeñoen i tynde skiver og peberfrugten i slanke strimler. Kom begge dele på panden med løg de sidste i 1-2 min. af stegetiden (justér selv, hvor meget chili du vil bruge).

Burger og grønt
6. Varm lidt olie op på en pande, og steg bøfferne, til de er gennemstegte, 3-4 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

7. Varm imens bollerne i et par minutter i den varme ovn.

8. Skær roden af salaten, og pluk salaten groft. Skær tomaterne i skiver. Kom begge dele på et fad til servering.

Servering
Flæk bollerne, smør dem evt. med mayonnaise, ketchup eller aioli, hvis du har, og fyld dem med salat, tomat, bøf, bløde løg og agurkesalat. Servér pommes frites til. 

-