Burger med pommes frites og creme fraiche-dressing
Ingredienser
- 1 pose pommes frites
- 1 bæger creme fraiche
- 1 brev bali-krydderiblanding
- 1 pakke grønne veganske burgere
- ½ salanova-salat
- ½ agurk
- Alle de almindelige tomater
- 1 rødløg
- 1 pakke burgerboller
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Evt. ketchup
Du kan også varme bøfferne i ovnen i 8-9 min., men de bliver klart sprødere af at blive stegt på panden.
Tænd ovnen på 220 °C, og skyl al grønt.
Bred pommes frites ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i 18-20 min. Drys med salt.
Rør creme fraichen med bali-krydderiet, og smag til med salt, peber og evt. en smule ketchup, hvis du har.
Varm olie op på en pande, og steg bøfferne i 7-8 min. i alt, eller til de er sprøde og gennemvarme.
Del imens salaten i blade, og skær agurken og tomaterne i tynde skiver. Pil rødløget, og skær også det i tynde skiver. Arrangér det hele på et fad til servering.
Stænk bollerne med vand, og varm dem i ovnen i 4-5 min.
Flæk bollerne, og smør dem med lidt creme fraiche-dressing. Fyld dem med salat, bøffer, agurk, tomat og rødløg. Spis pommes frites til, og dyp dem i den resterende creme fraiche-dressing samt evt. ketchup, hvis du har.