Burger med rødbedebøf, pink kraut og pommes frites
2 personer
Ingredienser
- 1 pose pommes frites
- ½ salat
- ½ agurk
- 1 pakke rødbedeburgerbøffer
- 1 pakke burgerboller med kartofler
- 1 glas ketchup
- 1 bæger slawmix (spidskål/pink kraut)
Tjek at du selv har
- Salt
- Evt. mayonnaise
Inden du går igang
Tænd ovnen på 220 °C, og skyl salaten og agurken.
Pommes frites og grønt
Bred pommes frites ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem i 18-20 min. Drys med salt.
Del imens salaten i blade, og skær agurken i skiver. Anret grøntsagerne på en tallerken.
Rødbedebøffer og boller
Varm rødbedebøfferne i ovnen i ca. 8 min.
Varm bollerne i ovnen i 4-5 min.
Servering
Flæk bollerne, og smør dem med ketchup og evt. mayonnaise, hvis du har. Fyld dem med salat, rødbedebøf, agurk og slawmix, og spis pommes frites med den resterende ketchup til.