Burger med rødbedebøf, rød spidskål, aioli og dampet majs
Ingredienser
- 1 majskolbe
- 1 pakke rødbedeburgerbøf
- 1 burgerbolle med kartoffel
- ½ rød spidskål
- Alle pæretomaterne
- 1 brev aioli
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Smør
Sæt vand over til majs. Tænd ovnen på 200 °C, eller find en brødrister frem. Skyl spidskål og tomater.
Kom 2-3 cm kogende vand, lidt salt og en klat smør i en gryde, og varm det op, til smørret er smeltet.
Pil imens yderbladene af majskolben, og halvér den. Damp majsen under låg i gryden med vand og smør, 6-7 min.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg rødbedebøffen sprød og gennemvarm i 5-6 min.
Flæk burgerbollen, og rist den på en brødrister, eller varm den i ovnen i 3-4 min.
Skær spidskålen i tynde strimler og tomaterne i skiver.
Smør burgerbollen med aioli, og fyld den med sprød kål, rødbedebøf og tomater. Spis dampet majs til – evt. med en klat smør og ekstra salt til.