Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Burger med spicy linsefalafler, tomatrelish og søde kartoffelfritter

4 personer

Ingredienser

  • 3 søde kartofler
  • 2 bægre blend selv-plantefars (linser og sød kartoffel)
  • 1 pakke burgerboller
  • 1 agurk
  • Alle pæretomaterne
  • ½ romaine-salat
  • 1 bundt mynte
  • 2 breve tomatrelish

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Evt. ketchup
Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C, og skyl grøntsagerne og mynten.

Søde kartoffelfritter og falafler
  1. Skær de søde kartofler i smalle både. Vend dem med olie og salt, bred dem ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem gyldne i 20-25 min. Vend dem gerne en gang undervejs.

  1. Blend plantefarsen med 4-5 spsk. olie, til du har en glat fars. Form farsen til falafler.

  1. Varm en gavmild mængde olie op på pande, og steg falaflerne gyldne og gennemvarme, 8-10 min. i alt.

Boller og grønt
  1. Stænk bollerne med et par dråber vand, og varm dem i ovnen i 4-6 min.

  1. Skær agurken og tomaterne i skiver. Del salaten i grove stykker, og pluk mynten. Anret det hele på et fad.

Servering

Flæk bollerne, og fyld dem med tomatrelish, salat, falafler, agurk, mynte og tomat. Nyd søde kartoffelfritter til. Giv evt. lidt ketchup til fritterne, hvis du har.

-