Burritos med sorte bønner, Aarstidernes tomatsalsa, frisk grønt og majsspread
Ingredienser
- ½ pose gulerødder
- 1 pose kogte sorte bønner
- ½-1 brev tex mex-krydderi
- 1 karton mosede tomater
- 1 madagurk
- Alle RAF-tomaterne
- 1 pakke hvedetortillas
- 1 bæger fermenteret salsa
- 1 majsspread
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Bønnesaucen må gerne være godt tyk, så den ikke så let løber ud af dine burritos. Husk også at folde enderne ind, inden du ruller tortillaerne sammen – så bliver det hele inde i rullerne.
Skyl alt grønt.
Riv gulerødder groft. Gem halvdelen af de revne gulerødder til fyld.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg bønner ved høj varme, 2-3 min.
Tilsæt resten af gulerødderne og lidt tex-mex krydderi, og steg videre i ca. 1 min.
Tilsæt mosede tomater og evt. lidt vand, og kog op. Lad saucen simre, til den er tyk, og alt er mørt, 7-8 min.
Skær agurk i tynde stave. Skær tomat i tern.
Lun tortillas i en tør pande, ½-1 min. per side.
Smør tortillas med majsspread. Fyld dem med bønnesauce, agurk, gulerødder, tomat og salsa. Fold sammen i enderne, og rul sammen.