Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu
× Føler du dig heldig? Hver uge lægger vi et Tivolikort Sølv i 10 tilfældige måltidskasser.

Burritos med sorte bønner, Aarstidernes tomatsalsa, frisk grønt og dampet majs

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose gulerødder
  • 1 pose kogte sorte bønner
  • ½-1 brev tex mex-krydderi
  • 2 kartoner mosede tomater
  • 2 majskolber
  • 1 agurk
  • 2 pakker hvedetortillas
  • 1 bæger fermenteret salsa

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Bønnesaucen må gerne være godt tyk, så den ikke så let løber ud af dine burritos. Husk også at folde enderne ind, inden du ruller tortillaerne sammen – så bliver det hele inde i rullerne.

Inden du går igang

Skyl alt grønt, og sæt vand over til majs.

Bønnesauce
  1. Riv gulerødder groft. Gem halvdelen af de revne gulerødder til fyld.

  1. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg bønner ved høj varme, 2-3 min.

  1. Tilsæt halvdelen af gulerødderne og lidt tex-mex krydderi, og steg videre i ca. 1 min.

  1. Tilsæt mosede tomater og evt. lidt vand, og kog op. Lad saucen simre, til den er tyk, og alt er mørt, 7-8 min.

Majs og snackgrønt
  1. Del imens majskolbe i to. Kog majs i en gryde med rigeligt, saltet vand, og kog, til kernerne er møre, 4-5 min.

  1. Skær agurk i tynde stave.

Tortillas
  1. Lun tortillas i en tør pande, ½-1 min. per side.

Servering

Fyld tortillas med bønnesauce, agurk, gulerødder og salsa, fold sammen i enderne, rul sammen, og spis med dampet majs til.

-