Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Carapulka med brune ris, chili og persille

Carapulka med brune ris, chili og persille

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 bæger carapulka
  • 1 grøn peberfrugt (i tynde strimler)
  • 2 poser forkogte brune ris
  • ½-1 rød chili (i tynde ringe)
  • 1 bundt bredbladet persille (plukket og hakket)
  • 1 bæger topping (spidskål, rucola og radicchio)

Tjek at du selv har

  • salt

Sådan gør du

Inden du går i gang: Sæt vand over til ris, gerne i en elkedel, og find to gryder samt alle ingredienserne til dagens opskrift frem.

1. Kom carapulka-retten i en gryde, og varm den stille og roligt op, til den er gennemvarm, 7-8 min. Rør i gryden undervejs, og spæd evt. til med lidt vand, hvis retten virker tør. Smag til med salt.

2. Skyl og klargør peberfrugten som angivet i ingredienslisten. Kom peberfrugtstrimlerne i gryden med carapulka, og lad dem simre med i 4-5 min.

3. Kom risene i en anden gryde, og hæld kogende vand over, til det dækker. Giv risene et opkog i 3-4 min., til de er gennemvarme. Sigt vandet fra.

4. Skyl og klargør imens chilien og persillen som angivet i ingredienslisten. Kom begge dele i skåle til servering.

Servering 
Anret risene i skåle, øs carapulka-retten med peberfrugt henover, og top med spidskål, rucola og radicchio samt chili og persille.

-