Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Burger med tomat og basilikum, ovnkartofler og nektarinsalat

Burger med tomat og basilikum, ovnkartofler og nektarinsalat

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • Alle de nye kartofler
  • ½ hjertesalat (1-2 blade til fyld, resten snittet groft)
  • 1 nektarin (udstenet og i små tern)
  • Alle pæretomaterne (de små tomater i kassen – i små tern)
  • ½-1 rødløg (hakket fint)
  • 1 tomat-basilikumburger
  • 1 grov burgerbolle

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx balsamico eller æbleeddike)
  • mayonnaise

Sådan gør du

HUSK
Til i morgen: Drys polentaen i en gryde med 5 dl kogende vand, og rør godt. Kog polentaen glat og cremet, 4-5 min. Smag til med salt. Hæld polentaen i en flad bakke, og sæt den på køl til dag 2.

1. Tænd ovnen på 225 °C til kartoflerne.

2. Skyl eller skur kartoflerne, halvér dem, og vend dem med olivenolie og salt. Fordel kartoflerne på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen, til de er gyldne og møre, 35-40 min. Vend dem gerne en gang undervejs.

3. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og nektarinen som angivet i ingredienslisten.

4. Vend snittet salat og nektarintern sammen i en skål, og smag til med olivenolie, salt og lidt eddike.

5. Vend tomatternene med lidt fint hakket rødløg til en salsa, og smag til med salt og eddike.

6. Krydr burgerbøffen med friskkværnet sort peber, og læg den på bagepladen med kartofler i ovnen. Bag bøffen, til den er gennemstegt, ca. 8-10 min.

7. Varm burgerbollen i ovnen, 4-6 min.

Servering
Flæk burgerbollen, og fyld den med salatblade, tomatsalsa og bøf. Servér nektarinsalat og ovnkartofler til – evt. med lidt mayo, hvis du har.

-