Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Cheeseburger med tomat og basilikum, ovnkartofler og nektarinsalat

Cheeseburger med tomat og basilikum, ovnkartofler og nektarinsalat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • Alle de nye kartofler
  • ½ lollo bionda-salat (2-4 hele blade til fyld, resten snittet groft)
  • 1 nektarin (udstenet og i mindre tern)
  • Alle pæretomaterne (i små tern)
  • ½-1 rødløg (hakket fint)
  • 2 tomat-basilikumburgers
  • 1 pose revet gouda
  • 2 grove burgerboller

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx balsamico eller æbleeddike)
  • mayonnaise

Sådan gør du

HUSK
Til i morgen: Drys polentaen i en gryde med 5 dl kogende vand, og rør godt. Kog polentaen glat og cremet, 4-5 min. Smag til med salt. Hæld polentaen i en flad bakke, og sæt den på køl til dag 2.

1. Tænd ovnen på 225 °C til kartoflerne.

2. Skyl eller skur kartoflerne, halvér dem, og vend dem med olivenolie og salt. Fordel kartoflerne på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen, til de er gyldne og møre, 35-40 min. Vend dem gerne en gang undervejs.

3. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og nektarinen som angivet i ingredienslisten.

4. Vend snittet salat og nektarintern sammen i en skål, og smag til med olivenolie, salt og lidt eddike.

5. Vend tomatternene med lidt fint hakket rødløg til en salsa, og smag til med salt og eddike.

6. Læg burgerbøfferne i et ovnfast fad (eller direkte på bagepladen med kartofler), krydr med friskkværnet sort peber, og drys dem med revet gouda. Bag bøfferne i ovnen, til osten er gylden og smeltet, ca. 8-10 min.

7. Varm burgerbollerne i ovnen, 4-6 min.

Servering
Flæk burgerbollerne, og fyld dem med salatblade, tomatsalsa og cheeseburger-bøffer. Servér nektarinsalat og ovnkartofler til – evt. med lidt mayo, hvis du har.

-